Auto eller?

Glem AUTO på kameraet

Man gør sig selv en bjørnetjeneste, når man benytter motivprogrammer og Auto-indstillingen. Det gør man, fordi man i praksis lader kameraet tænke for én, og det giver ingen indsigt i, hvad der egentlig foregår. Uden denne indsigt opbygger man aldrig en intuitiv forståelse for det, der skal til, for at det enkelte billede bliver præcis, som man ønsker det.

Det, der så er tilbage at vælge imellem, er P, S, A og M. (S hedder Tv på Canon-kameraer og A hedder Av. Her vil de konsekvent blive omtalt som S og A.) Det, der kontrolleres via disse, er, hvor lang tid, der lukkes lys ind gennem objektivet, og hvor stor åbningen, som lyset trænger igennem, er.

Tiden kaldes lukkertid, og jo længere lukkertid, jo mere lys trænger der ind. På engelsk hedder lukker ”shutter”.
Åbningen kaldes blænden, og jo større blænde, jo mere lys trænger der ind. På engelsk hedder blænde ”aperture”.
De fire indstillingsmuligheder er således som følger:
P – Program: Kameraet udregner både lukkertid og blænde.S – Shutter priority (lukkertidsprioritet): Du vælger lukkertiden, og kameraet udregner blænden.A – Aperture priority (blændeprioritet): Du vælger blænden, og kameraet udregner lukkertiden.M – Manual: Du vælger både blænden og lukkertiden.

Særlige situationer, hvor du bør vælge lukkertidsprioritet (S)
Med mindre lukkertiden er på et helt sekund eller mere, angives den som f.eks. ”(1/)100”. I displayet vil der typisk kun stå ”100”, men der menes 1/100 sekund. Som du måske kan regne ud, vil eksempelvis et portrætfotografi ikke som sådan tage sig forskelligt ud, om der er benyttet en lukkertid på 1/100 eller 1/500. Derfor er lukkertiden i de fleste situationer underordnet, så længe den er på 1/100 eller kortere.

De situationer, hvor du er nødt til at vælge lukkertidsprioritet, er blandt andre:
Ved bevidst lange eksponeringer, f.eks. med kameraet på stativ ved nattetide
I mørke omgivelser, hvor du foretrækker et skarpt foto, der er for mørkt, frem for ét, der har den rette mængde lys, men til gengæld sløret.
Når du skal indfange et motiv i høj fart, f.eks. et menneske eller dyr, der løber eller springer, eller en bil eller et fly, der farer afsted.
Altså: Så længe, du har nok lys til at få en lukkertid på 1/100 eller kortere, og du ikke specifikt ønsker den lange eller særdeles korte eksponering, så behøver du ikke at vælge lukkertidsprioritet.
Det skal for en god ordens skyld påpeges, at dette blot er en forsimplet tommelfingerregel, og at der således er en del undtagelser til den. Dem vil du tids nok erfare, og til en begyndelse er dette et fint udgangspunkt.

Vælg blændeprioritet (A) til langt de fleste situationer
Når blændeprioritet ofte er at foretrække, skyldes det to ting:
For det første vil du typisk gå efter at få så meget lys som muligt ind i kameraet, da det sikrer den kortest mulige lukkertid, og dermed mindsker du risikoen for slørede billeder. Det sikrer du ved at vælge blændeprioritet og så vælge den størst mulige blænde (som er det mindst mulige tal – forklaring herpå følger) – f.eks. 3,5 ved mange medfølgende optikker.

For det andet kan du via en ændring af blænden direkte påvirke udseendet af det enkelte foto. (Modsat lukkertiden i mange tilfælde, som netop beskrevet herover.) Dette skyldes, at en stor blænde giver en lille dybdeskarphed – det vil sige, hvor meget af motivet, der er i fokus. Når du har en stor blænde og tager et billede af et ansigt, vil du derfor få den slørede baggrund, der er så karakteristisk for spejlreflekskameraer.

En mindre blænde vil således øge dybdeskarpheden – det vil sige, at mere af motivet vil være i fokus. Dette vil man ofte foretrække, når man fotograferer landskaber og bygninger, hvor der ikke er en forgrund (en person eksempelvis), som man ønsker skal være i fokus, mens baggrunden sløres. I disse tilfælde kan man i udgangspunktet vælge en blænde på 8. Det vil ofte sikre en flot skarphed hele vejen gennem motivet.

Fokus, dybdeskarphed og baggrundssløring
Fokus og dybdeskarphed er levende størrelser, som man med tiden udvikler et intuitivt forhold til. To grundlæggende regler, som man bør huske på, kan dog introduceres her:
Jo tættere på kameraet, motivet er, jo større bliver baggrundssløringen
Jo større afstand, der er mellem motivet og baggrunden, jo større bliver baggrundssløringen
Således vil effekten være meget tydelig, hvis du f.eks. tager billede af et ansigt, der er 30 cm fra kameraet og har god afstand til baggrunden. Derimod vil den nærmest være så godt som umulig at få øje på, hvis du tager et billede af en person, der står 5 meter væk og har en væg umiddelbart bag sig.

Forklaringen på den umiddelbart forvirrende blændeværdi
Det umiddelbart forvirrende i, at en mindre blændeværdi resulterer i enstørre blænde, har en relativt simpel matematisk forklaring. Det er ikke et regnestykke, man behøver at gå og foretage sig, mens man fotograferer, men har man først hørt forklaringen, så giver blændeværdien mening:
Det medfølgende zoom-objektiv har typisk en spændvidde, der går fra 18-55mm i brændvidde og 3,5-5,6 i blænde.

”Brændvidde” er en betegnelse for det perspektiv, som objektivet indfanger:
Jo færre millimeter, jo videre er perspektivet, og jo mere af omgivelserne får du med i billedet.
Jo flere millimeter, jo smallere er det, og jo mere kan du få et motiv på afstand til at fylde hele billedet.
Objektiver med en brændvidde på 35mm og derunder betragtes typisk som vidvinkelobjektiver, mens 85mm og derover typisk betragtes som teleobjektiv. Det mellemliggende område kaldes så for "normalperspektiv".
Blænden er det tal, som du skal dividere brændvidden med for at få diameteren på objektivets åbning i det billedet tages. Hvis vi således forestiller os, at du har en brændvidde på 20mm og en blænde på 4, så ser regnestykket således ud:
20/4=5
Det vil sige, at diameteren på åbningen er 5mm. Dette er som sagt ikke en udregning, man i praksis behøver at lave, når man fotograferer, men det illustrerer det logiske i blændeværdien:
Jo mindre tal, der skal divideres med, jo større er blænden.

Program og Manual-indstillingerne
De to sidste indstillingsmuligheder vil du ofte ikke få brug for. At indstille kameraet til P er et udtryk for, at du er ligeglad med den faktiske blænde og lukkertid – og hvorfor skulle du nogensinde være det? Der er, som beskrevet herover, altid et godt argument for enten at vælge blænde- eller lukkertidsprioritet. Kan du ikke komme i tanke om det, så vælg blændeprioritet og den størst mulige blænde.

At vælge at indstille både blænde og lukkertid manuelt kan der være mange gode grunde til, men i forhold til lettest muligt at nå det ønskede resultat i alskens gængse fotosituationer, kan man fint springe Manual-indstillingen over i første omgang.