Kids
Det bedste tidspunkt at fotografere babyer på er når barnet er mellem 5 og 10 måneder.
Dette skyldes flere ting, blandt andet at babyer her er meget smilende, de kan holde hovedet selv, nogle kan sidde og de har mange søde udtryk.
Så snart babyer kan kravle, så bliver det sværere at få gode billeder da de smutter væk for at udforske tingene.
Så efter mine erfaring er det bedst at fotografere i denne alder, da det giver de bedste billeder.
Man kan sagtens fotografere inden barnet er fyldt 5 måneder, men der vil ikke være det store udvalg i billeder.
Hvis I skal have fotograferet større børn som kan forstå hvad der skal til at ske, er det vigtigt I taler med dem om hvad der skal ske.
Ved mindre børn er det en god idé at lege at I er hos fotografen så det er lidt genkendeligt når I kommer.
Trætte, sultne eller syge børn er sjældent med på at skulle fotograferes. Så det er vigtigt at der er taget hånd om dette inden fotograferingen.
Er det mindre børn der skal fotograferes og er der mere end et enkelt barn, anbefaler jeg at der er to voksne med.
Det vigtigste er at barnet er veludhvilet, mæt og rask. Det er en god idé at tage lidt snack med, fx ostehaps eller kiks, i tilfælde af at barnet skulle blive sultent.
Med hensyn til tøj er neutrale farver at foretrække. Og tøj uden print og skrift, da det tager fokus fra barnet. Dog er en kjole uden alt for meget spræl, eller skørt meget velkomment.
Ved flere børn giver det ro i billedet hvis de far ens farver på.